Miljøbevidst rejse til Folkemødet, fra Svendborg til Allinge, med stop i Næstved til TS Pinsestævne.
Sejl med Aron fra vores hjemhavn, Svendborg, til Allinge på smykke Bornholm.
Undervejs besøger vi Træskibs Sammenslutningens årlige generalforsamling, der i år afholdes i Næstved. Se de mange smukke skibe og mød de ildsjæle der holder den Sejlende kulturarv i live.
Fælles for alle vores ture er god sejlads, hyggeligt samvær og at du deltager aktivt (efter evne) i alle skibets daglige gøremål.
Inkluderet er:
Overnatninger i delt to-personers kammer med håndvask og centralvarme.
Dyne og pude samt sengelinned.
Morgenmad, frokost, aftensmad tilberedt ombord med fokus på økologi, sundhed og sæsonbestemte råvarer.
Kaffe, te og vand ad libitum. Øl, vin og sodavand til måltiderne. Yderligere drikkevarer kan købes ombord.
Formiddags og eftermiddagssnacks
3-8 timers daglig sejlads om bord på Aron.
Certificeret besætning - du er i sikre hænder under hele turen.