NB! I denne ekstraordinære tid anbefaler vi, at I dobbelttjekker hos arrangøren, om det pågældende arrangement stadig er aktuel, inden I tager afsted.

Natur

Kongevejsvandring

Kom med og gå på ad Kongevejen gennem det smukke landskab ved Klim Bjerg og Vester Thorup Plantage.

Tid & sted

Lørdag den 6. august 2022

10:00-16:00

Store p-plads på Klim Bjerg Klim Strandvej, Fjerritslev

Billet & pris

Fri entré

Kom med og gå på ad Kongevejen gennem det smukke landskab ved Klim Bjerg og Vester Thorup Plantage.

Kongevejen var den gamle hovedfærdselsåre mellem Aalborg og Thisted. Den strækker sig gennem det smukke landskab fra Bulbjerg til Klim Bjerg og videre til Fjerritslev.

Vi starter vores kongevejsvandring ved Klim Bjerg, hvor vi først går en tur på cirka 5-6 km rundt i området på og omkring Klim Bjerg. Herefter holder vi en pause ved p-pladsen, hvor vi mødes, og spiser vores frokost. Turen fortsætter herefter kl. 13 over Fåredamssande mod Vester Thorup Plantage, rundt i plantagen og derefter tilbage til udgangspunktet på Klim Bjerg. Denne del af turen er cirka 9-10 km lang.

Det er valgfrit, om man vil gå hele den samlede tur på i alt cirka 16 km, eller man kun vil nøjes med en del af turen.

Undervejs på turen vil vi høre lidt om områdets historie og nyde den smukke natur omkring os, lytte til fuglenes stemmer og kigge lidt på botanik, insekter m.m.

Medbring godt fodtøj, madpakke, kaffe og evt. en god håndkikkert til turen.

Turguide: Jørgen Jensen m.f.